Hvilken elbil er billigst?

24-06-2024

Den billigste elbil til salg i Danmark er BAW Pony. Prisen starter ved 120.000 kr, og er dermed næsten 60.000 kr billigere end den nærmeste konkurrent. Den billige pris skyldes, at BAW Pony er en såkaldt Quadricycle, der har andre krav end traditionelle biler.

BAW Pony - Et billigt alternativ

Priserne på elbiler er noget der ofte bliver diskuteret. Med mere og mere fokus på den grønne omstilling, så forsøger både den private og offentlige sektor at indføre elektriske køretøjer hvor de kan. Men med de mange parametre der kan skrue på i dag, er det svært at fastsætte priser i længere tid.

For 12 år siden kunne man købe en såkaldt mikrobil til under 80.000 kr. I dag er de fleste mikrobiler udgået, og dem der er tilbage koster 130.000 kr. plus. Det siger lidt om hvor hurtigt markedet kan skifte. 

Dacia kom frem med markedets mest prisvenlige elbil, nemlig Dacia Spring, der blev markedsført i 2022 til en pris på kun 141.000 kr. Den udgik igen i 2023 og efterlod et stort hul i markedet, i elbiler under 150.000 kr. 

I dag er den billigste model fra de “Kendte” mærker Citroen C3, til en pris på 179.990 kr. Altså et kæmpe spring ift. Dacia Spring. Heldigvis er der nu kommet et alternativ til de dyre elbiler, nemlig BAW Pony. 

Med en startpris på kun 120.000 kr. er BAW Pony langt foran konkurrenterne på pris. Den lave pris skyldes primært at BAW Pony ikke er en bil, i traditionel forstand. Det er nemlig en Quadricycle.

Selvom BAW Pony pt. er den billigste elbil på markedet, så ved vi ikke hvor længe. Afgifterne skifter hele tiden, der er snak om straftold og der sker hele tiden nyt. Men uanset er vores mål at levere et prisvenligt alternativt, til dig der ikke behøver en rækkevidde på 500 km.


Scroll to Top